Du kan skrive dig på ventelisten på: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Find-bolig
Du kan både skrive dig på venteliste som aktiv boligsøgende og som passiv boligsøgende.
For at blive opskrevet på venteliste til en almen bolig skal du jf. gældende lovgivning være fyldt 15 år. Forældre kan derfor skrive sine børn på venteliste fra den dag, barnet fylder 15 år.
Ventelistenumre er personlige, og kan derfor som udgangspunkt ikke overdrages til andre heller ikke familiemedlemmer. I tilfælde af dødsfald kan ventelistenummeret dog overdrages til ægtefællen.
Aktiv boligsøgende - FIND BOLIG:
Søg efter boliger på kortet eller ved at udfylde søgefelterne i venstre side. Alternativt kan du bruge "Udvidet søgning", hvor du kan vælge yderligere søgekriterier. Du kan vælge at få vist boligerne som enten kort- eller listevisning.
Klik på de blå markeringer på kortet for at se de forskellige boligtyper i afdelingen. På ’Se boliggruppen’ kan du læse mere information om afdelingen samt estimerede ventetider på de enkelte boligtyper. De boliger, som du ønsker at blive skrevet op til, lægger du i indkøbskurven.
Du kan skrive dig op til lige så mange forskellige boliger, som du ønsker. Bemærk dog, at priserne varierer mellem de forskellige boligorganisationer. På fanen ”Køb ventelistenummer” kan du se de forskellige organisationer samt priser.
Passiv boligsøgende – KØB VENTELISTENUMMER:
Du kan også vælge ”Køb ventelistenummer”. Her kan du købe ventelistenummer til den fælles opskrivning eller de enkeltstående boligorganisationer.
Passive ventelistenumre bruges, hvis du fx ønsker at skrive dig selv eller dine børn op i en boligorganisation. Det kan være en god investering, da der er mange års venteliste til mange af vores boliger.
OBS: Jf. gældende lovgivning skal barnet være fyldt 15 år før, det er muligt at blive skrevet på venteliste.